Express Renewal og AutoRedeem
Kunne I tænke jer at installere et certifikat på jeres server og derefter slippe for at huske på, hvornår det udløber og skal fornys? Hvis jeres certifikat udløber, eller hvis jeres fornyelsescertifikat installeres forkert, kan det have store konsekvenser for virksomheden. Med Symantec™ SSL-certifikater kan I nu automatisere noget af det mest tidskrævende, men også noget af det allervigtigste i forbindelse med SSL-certifikater, nemlig fornyelsesprocessen.
Automatisk certifikatfornyelse
Forny certifikater automatisk ved hjælp af Express Renewal kombineret med AutoRedeem. Hvis I vælger at benytte disse to fornyelsesmuligheder, kan I fuldautomatisere hele processen ved fornyelse af certifikater – lige fra bestilling til betaling – i op til 6 år*.
Med Express Renewal behøver I ikke længere oprette en ny CSR, og I behøver ikke geninstallere jeres SSL-certifikat, når det er tid til fornyelse inden for gyldighedsperioden. Og hvis I aktiverer AutoRedeem, slipper I desuden for at huske at betale for fornyelsen. Det klarer vi ved at fratrække enheder automatisk på jeres konto.
Sådan fungerer Express Renewal
- I skal indgive en CSR på min. 2048 bit for at kunne benytte Express Renewal.
- I vælger den ønskede certifikattype samt gyldighedsperioden.
- Jeres certifikat er gyldigt i hele betalingsperioden (1, 2 eller 3 år).
- Når det er tid til at forny certifikatet, er det eneste, I skal gøre, at indløse yderligere kontoenheder for en ny gyldighedsperiode. I behøver ikke oprette en ny CSR, og I behøver ikke geninstallere jeres certifikat i op til 6 år, hvis I har Secure Site-, Secure Site Pro-, Standard SSL- eller Premium SSL-certifikater – eller i op til 2 år, hvis I har Extended Validation-certifikater.
Sådan fungerer AutoRedeem
Hvis I vil forny jeres certifikat fuldstændig automatisk, skal I aktivere AutoRedeem ved den første bestilling. I kan også aktivere AutoRedeem via jeres konsol til Enterprise-certifikatstyring til enhver tid.
- På fornyelsestidspunktet fratrækker vi det relevante antal enheder på jeres konto.
- Før enhederne fratrækkes på kontoen, får I tilsendt en e-mail for at orientere jer herom.
- I kan til enhver tid inaktivere AutoRedeem, uden at det koster noget.
Den eneste fuldautomatiserede certifikatfornyelse på markedet i dag
Slip for den gammeldags proces med manuel fornyelse af jeres certifikater og brug mindre tid på at holde styr på dem, så I kan koncentrere jer om vigtigere ting. Brug Express Renewal sammen med AutoRedeem. Alle certifikater med en 2048-bit CSR, som er udstedt efter d. 10. februar 2010, kan benytte Express Renewal og AutoRedeem.
*Med Express Renewal kan fornyelsen af Symantec™ Secure Site-, Secure Site Pro-, Standard SSL- eller Premium SSL-certifikater automatiseres i op til 6 år. For disse certifikater skal der oprettes en ny CSR, og de skal geninstalleres hvert 6. år. Med Express Renewal kan fornyelsen af Symantec™ Extended Validation SSL-certifikater automatiseres i op til 2 år. For Extended Validation-certifikater skal der oprettes en ny CSR, og de skal geninstalleres hvert 2. år for at overholde de obligatoriske branchekrav.
|
| Ring til 80 88 29 78 eller +45 70 30 03 60 | Få oplysninger online. |








