Kunne I tænke jer at installere et certifikat på jeres server og derefter slippe for at huske på, hvornår det udløber og skal fornys? Hvis jeres certifikat udløber, eller hvis jeres fornyelsescertifikat installeres forkert, kan det have store konsekvenser for virksomheden. Med Symantec™ SSL-certifikater kan I nu automatisere et af de mest tidskrævende, men absolut vigtigste aspekter i forbindelse med SSL-certifikater, nemlig når de skal fornys.
Forny ssl-certifikater fuldautomatisk ved hjælp af Express Renewal kombineret med AutoPay-fornyelse (AutoPay). Hvis I vælger at benytte disse to fornyelsesmuligheder, kan I fuldautomatisere hele processen med fornyelse af certifikater lige fra bestilling til betaling i op til 6 år*.
Med Express Renewal behøver I ikke længere oprette en ny CSR, og I behøver ikke geninstallere jeres SSL-certifikat, når det er tid til fornyelse inden for gyldighedsperioden. Og hvis I aktiverer AutoPay, slipper I desuden for at huske at betale for fornyelsen. Det klarer vi for jer.
- I skal indgive en CSR på min. 2048 bit for at kunne benytte Express Renewal.
- I vælger den ønskede certifikattype samt gyldighedsperioden.
- Jeres certifikat er gyldigt i hele betalingsperioden (1, 2 eller 3 år).
- Når det er tid til at forny certifikatet, er det eneste, I skal gøre, at betale for en ny gyldighedsperiode. I behøver ikke oprette en ny CSR, og I behøver ikke geninstallere jeres certifikat i op til 6 år, hvis I har Secure Site eller Secure Site Pro – op til 2 år, hvis I har Extended Validation.
Hvis I vil forny jeres certifikat fuldstændig automatisk, skal I aktivere AutoPay ved den første bestilling. I kan til enhver tid også aktivere AutoPay via jeres konto i Symantec™ Trust Center.
- Vi fornyr automatisk jeres certifikat(er) med den samme gyldighedsperiode, som I har i dag, til de gældende priser på fornyelsestidspunktet (plus moms).
- Med AutoPay skal I betale med et kredit- og betalingskort, som er registreret hos os.
- Vi opkræver beløbet på jeres kredit- eller betalingskort og informerer jer om betalingen, inden vi opkræver beløbet. I skal intet foretage jer i denne forbindelse.
- I kan til enhver tid opsige aftalen via jeres Trust Center-konto.
Slip for den gammeldags proces med manuel fornyelse af jeres certifikater og brug mindre tid på at holde styr på dem, så I kan koncentrere jer om vigtigere ting. Brug Express Renewal sammen med AutoPay. Alle certifikater med en 2048-bit CSR, som er udstedt efter 10. februar 2010, kan benytte Express Renewal og AutoPay.
*Med Express Renewal kan fornyelsen af Symantec™ SSL-certifikater med Secure Site eller Secure Site Pro automatiseres i op til 6 år. For disse certifikater skal der oprettes en ny CSR, og de skal geninstalleres hvert 6. år. Med Express Renewal kan fornyelsen af Symantec™ SSL-certifikater med Extended Validation automatiseres i op til 2 år. For Extended Validation-certifikater skal der oprettes en ny CSR, og de skal geninstalleres hvert 2. år for at overholde de obligatoriske branchekrav.
Vælg her
|










