E-mailUdskriv

VeriSign® - Licensaftale For Secure Site-SEGL

LÆS DENNE VERISIGN®-LICENSAFTALE FOR SECURE SITE-SEGL ("SEGL-LICENSAFTALE") NØJE, FØR DE ANSØGER OM, ACCEPTERER ELLER ANVENDER ET SECURE SITE-SEGL (SOM DEFINERET HERI), I DET FØLGENDE BENÆVNT ("SEGL"). HVIS DE IKKE KAN ACCEPTERE VILKÅRENE I DENNE SEGL-LICENSAFTALE, MÅ DE IKKE OG ACCEPTERER DE IKKE AT ANSØGE OM, ACCEPTERE ELLER ANVENDE SEGLET. VED AT KLIKKE PÅ "JEG ACCEPTERER" ELLER VED AT ACCEPTERE ELLER BRUGE ET SEGL ACCEPTERER DE AT BLIVE PART I OG BLIVE BUNDET AF VILKÅRENE I SEGL-LICENSAFTALEN, OG SEGL-LICENSAFTALEN INDGÅS MELLEM VERISIGN (SOM DEFINERET NEDENFOR) OG DEN ORGANISATION, DER FULDBYRDER SEGL-LICENSAFTALEN ("DEM" OG "DERES").

ALLE HENVISNINGER TIL "VERISIGN" I SEGL-LICENSAFTALEN SKAL BETRAGTES SOM HENVISNINGER TIL: (I) VERISIGN, INC., HVIS DE HAR ANSØGT OM DERES SEGL PÅ WEBSTEDET VERISIGN.COM (I SÅ FALD ER DE "KUNDE HOS VERISIGN INC."), (II) VERISIGN SPAIN, S.L., HVIS DE HAR ANSØGT OM DERES SEGL PÅ WEBSTEDET VERISIGN.ES (I SÅ FALD ER DE "KUNDE HOS VERISIGN SPAIN"), (III) VERISIGN UK LIMITED, HVIS DE HAR ANSØGT OM DERES SEGL PÅ WEBSTEDET VERISIGN.CO.UK (I SÅ FALD ER DE "KUNDE HOS VERISIGN UK"), (IV) VERISIGN FRANCE SA, HVIS DE HAR ANSØGT OM DERES SEGL PÅ WEBSTEDET VERISIGN.FR (I SÅ FALD ER DE "KUNDE HOS VERISIGN FRANCE"), (V) VERISIGN DEUTSCHLAND GMBH (I SÅ FALD ER DE "KUNDE HOS VERISIGN GERMANY") OG (VI) VERISIGN DENMARK APS (I SÅ FALD ER DE "KUNDE HOS VERISIGN DENMARK"). KUNDER HOS VERISIGN UK, VERISIGN SPAIN, VERISIGN FRANCE, VERISIGN GERMANY OG VERISIGN DENMARK REFERES SAMLET TIL SOM "INTERNATIONALE VERISIGN-KUNDER."

HVIS DE ER KUNDE HOS EN WEB HOST (SOM DEFINERET NEDENFOR), GARANTERER DE, AT DERES WEB HOST HAR FULDMAGT TIL AT ANSØGE OM, ACCEPTERE, INSTALLERE, VEDLIGEHOLDE OG, OM NØDVENDIGT, IVÆRKSÆTTE TILBAGEKALDELSE AF SEGLET PÅ DERES VEGNE. VED AT VISE SEGLET ACCEPTERER DE AT VÆRE BUNDET AF VILKÅRENE I SEGL-LICENSAFTALEN. HVIS DE IKKE ACCEPTERER VILKÅRENE I SEGL-LICENSAFTALEN, MÅ DE IKKE VISE SEGLET.

HVIS DE ER WEB HOST OG ANSØGER OM ET SEGL PÅ VEGNE AF EN KUNDE, AFGIVER DE GARANTIER, SOM BESKREVET I PUNKT 6.2. HVIS DE ER WEB HOST OG ANSØGER OM DERES EGET SEGL, ER SEGL-LICENSAFTALEN GÆLDENDE FOR DEM I DENS HELHED, MED UNDTAGELSE AF PUNKT 6.2.

1. Definitioner

"Ansøger" er en enkeltperson eller organisation, der anmoder om udstedelse af et Segl fra VeriSign, dog således at når en Web host handler på vegne af sin kunde via VeriSign ISP-centret, betragtes en kunden som Ansøger.

"Ansøgning" er en anmodning fra en Ansøger (eller Web host på vegne af Ansøgeren) til VeriSign om udstedelse af et Segl.

"Autentificere" eller "Autentificering" betyder de handlinger, VeriSign foretager for at bekræfte, at en Abonnent eksisterer, at Abonnenten har godkendt Ansøgningen, og at den person, der indsender Ansøgningen på vegne af Abonnenten, har den fornødne fuldmagt dertil.

"Certifikat" betyder et Secure Site-certifikat, Secure Site Pro-certifikat, Managed PKI til SSL-certifikat, Managed PKI til SSL Premium Edition-certifikat eller Shared Hosting Security Service-certifikat.

"Gold-Segl" er et elektronisk billede, som indeholder VeriSigns billede og mærker. [I henhold til] punkt 3 gælder følgende, når De viser billedet på Deres Websted: (i) Det angiver over for besøgende på Deres Websted, at alle transaktioner, der sendes fra eller modtages af adresser, der begynder med "https", på Deres Websted, er sikret med et Secure Site-certifikat, Secure Site Pro-certifikat, Managed PKI til SSL-certifikat eller Managed PKI til SSL Premium Edition-certifikat, og (ii) når en sådan besøgende klikker på billedet, vises Startsiden.

"Managed PKI til SSL-certifikat" betyder et Klasse 3-organisationscertifikat, som udstedes ved hjælp af Deres Managed PKI til SSL-konto, og som anvendes til godkendelse af Certifikater i bestemte domæner, der kun understøtter 40-bit SSL-sessioner mellem eksportversionen af klienter og servere og stærke 128-bit SSL-sessioner mellem andre klienter og servere.

"Managed PKI til SSL Premium Edition-certifikat" betyder et Klasse 3-organisationscertifikat, som er udstedt ved hjælp af Deres Managed PKI til SSL Premium Edition-konto, og som anvendes til godkendelse af Certifikater i bestemte domæner, der understøtter stærke 128-bit SSL-sessioner mellem klienter og servere, deriblandt eksportversionen af klienter og servere (i overensstemmelse med de relevante eksportlove).

"Database" betyder samlingen af dokumenter, som kan findes på
http://www.verisign.com/repository (for kunder hos VeriSign, Inc.),
http://www.verisign.co.uk/repository (for kunder hos VeriSign UK),
http://www.verisign.es/repository (for kunder hos VeriSign Spain),
http://www.verisign.fr/repository (for kunder hos VeriSign France),
http://www.verisign.de/repository (for kunder hos VeriSign Germany) og
http://www.verisign.dk/repository (for kunder hos VeriSign Denmark).

"Secure Site-segl" eller "Segl" betyder enten et Gold-segl eller Silver-segl.

"Installationsanvisninger for Secure Site-segl" betyder det sæt instruktioner, der kan findes i Databasen, og/eller som Ansøgeren modtager med et Segl.

"Secure Site-certifikat" eller "Secure Server ID" betyder et Klasse 3-organisationscertifikat, der kun understøtter 40-bit SSL-sessioner mellem eksportversionen af klienter og servere og stærke 128-bit SSL-sessioner mellem andre klienter og servere.

"Secure Site Pro-certifikat" eller "Global Server ID" betyder et Klasse 3-organisationscertifikat, der understøtter stærke 128-bit SSL-sessioner mellem klienter og servere, deriblandt mellem eksportversionen af klienter og servere (i overensstemmelse med de relevante eksportlove).

"Server" betyder en computer eller enhed i et netværk, der administrerer netværksressourcer, deriblandt, men ikke begrænset til, en web-, e-mail-, fil- eller programserver.

"Shared Hosting Security Service" betyder en tjeneste, der kombinerer et Shared Hosting Security Service-certifikat, som erhverves af en Web host, med det Silver-segl, der vises af de af Web hostens kunder som benytter Shared Hosting Security Service .

"Shared Hosting Security Service-certifikat" betyder et Klasse 3-organisationscertifikat, der anvendes af Web hosts, som tilbyder web host tjenester til understøttelse af SSL-sessioner mellem webbrowsere og deres web host kunders respektive websteder.

"Silver-segl" er et elektronisk billede, som indeholder VeriSigns billede og mærker. Når De viser billedet på Deres Websted: (i) angiver De over for besøgende på Deres Websted, at alle transaktioner, der sendes fra eller modtages af adresser, der begynder med "https", på Deres Websted, er sikret med et Shared Hosting Security Service-certifikat, og (ii) når en sådan besøgende klikker på billedet, vises Startsiden.

"Startside" er en webside, der genereres af VeriSign, som VeriSign er vært for, og som vises, når en besøgende på Deres Websted klikker på Seglet på Webstedet. Sådanne Websider giver besøgende Autentificeret Information og oplyser om status for Deres Certifikat.

"Abonnent" er en person eller organisation, der har fået udstedt et Segl, dog således at en juridisk person, der fungerer som Web host, og som indsender en Ansøgning på vegne af sin kunde og administrerer en sådan kundes Segl, ikke er Abonnenten, men Web hostens kunde er den faktiske Abonnent og i sidste ende ansvarlig for Abonnentens forpligtelser i henhold til Segl-licensaftalen.

"VeriSigns ISP-center" er det sæt sikre websider, som VeriSign har opstillet, og som er hosted på og forbundet til VeriSigns webservere, hvor Web hosten kan foretage tilmelding på vegne af sine kunder til VeriSign-segl og -certifikater.

"VeriSign Trust NetworkSM" ("VTN") betyder VeriSigns Trust Network, som er en global infrastruktur med offentlige nøgler, der leverer Certifikater til både ledningsbaserede og trådløse applikationer.

"Web host" betyder en juridisk person som f.eks. en internetudbyder ("ISP") eller web host udbyder, der er vært for en andens Websted.

2. Licens.   I henhold til Segl-licensaftalens vilkår og betingelser tildeler VeriSign Dem en ikke-eksklusiv, uoverdragelig licens, som ikke må underlicenseres s, og som er gældende i Segl-licensaftalens løbetid, til: (a) i overensstemmelse med installationsanvisningerne for Secure Site-seglet (som kan findes i Databasen) at downloade, installere og vise på Deres Websted (dvs. på en webside, der ejes af Dem, med det samme domænenavn som domænenavnet i Deres Ansøgning) en enkelt kopi af (i) det Gold-segl, der er udstedt sammen med Deres Secure Site-certifikat, Secure Site Pro-certifikat, Managed PKI til SSL-certifikat eller Managed PKI til SSL Premium Edition-certifikat, eller (ii) det Silver-segl, der er udstedt sammen med Deres Web hosts Shared Hosting Security Service-certifikat, der sikrer Deres Websted, (b) hvis De har fået udstedt et Gold-segl at installere HTML-koden til Flash-version(er) af Gold-segl på Deres Websted i overensstemmelse med installationsanvisningerne for Secure Site-seglet (som kan findes i Databasen) for at gøre det muligt for besøgende på Deres Websted at generere JavaScript- og Flash-filerne for at få vist Gold-segl og Startsiden, som VeriSign er vært for, og (c) udelukkende at anvende Secure Site-seglet med det formål at identificere Dem og Deres Websted som kunde hos VeriSign Secure Site-segl.

3. Licensrestriktioner.

3.1 Restriktioner for generel brug. De må ikke anvende Deres Segl (a) for eller på vegne af en anden organisation eller (b) i forbindelse med andre domænenavne og/eller organisationsnavne end dem, De har anført i Deres Ansøgning.

3.2 Øjeblikkeligt ophør. Hvis Deres organisationsnavn og/eller registrerede domænenavn ændres, skal De straks underrette VeriSign og ophøre med at vise og anvende Deres Segl, hvorefter Segl-licensaftalen ophører automatisk. VeriSign forbeholder sig også ret til straks at ophæve Segl-licensaftalen, hvis De eller Deres Web host har: (a) installeret Deres Certifikat og undlader at opfylde nogen af Deres/sine forpligtelser i henhold til den relevante Abonnentaftale, (b) undladt at opfylde Deres/sine forpligtelser i henhold til denne Segl-licensaftale (herunder, men ikke begrænset til, væsentlig misligholdelse) eller (c) kompromitteret VTN'ets sikkerhed eller integritet.

3.3 Forpligtelser ved ophør eller udløb. Hvis Seglet ved Segl-licensaftalens ophør eller udløb er installeret på Deres Websted og ikke er hosted af VeriSign, skal De straks fjerne Seglet permanent fra den eller de Servere, det er installeret på, og må ikke anvende det til noget formål derefter.

3.4 Restriktioner for anvendelse af immaterielle rettigheder. Det er ikke tilladt at kopiere, sælge, leje, lease, overdrage eller videregive Seglet eller underlicensere Seglet, hverken helt eller delvist. De må ikke foretage ændringer af Seglet på nogen måde, herunder, men ikke begrænset til, forvrængning, ændring af farve, størrelse, mønster eller skrifttyper samt adskillelse af logoelementer, copyright- og varemærkeindikatorer, eller forsøge at ændre eller stoppe adgang til Startsiden. De må ikke foretage nogen handling, der vil påvirke eller forringe VeriSigns rettigheder til Seglet eller underliggende produkter og tjenester. De må ikke anvende Seglet som en anerkendelse eller til at antyde en anerkendelse fra VeriSigns side af Deres Websted, indhold, produkter, tjenester eller andet. Hvis De mener, at Secure Site-seglet er blevet kopieret på en måde, der udgør en krænkelse af immaterielle rettigheder, skal De straks kontakte VeriSign. Manglende overholdelse af nogen af de ovenstående restriktioner betragtes som en væsentlig misligholdelse af Segl-licensaftalen, og VeriSign har derfor ret til straks at ophæve Segl-licensaftalen.

3.5 Option ved store mængder. Hvis De anvender Flash-versionen af Gold Seal, og mængden af websidevisninger på Deres websted, der anvender Gold-segl, overstiger 10.000 pr. dag, forbeholder VeriSign sig ret til at kræve, at De selv hoster Gold-segl på Deres websted i overensstemmelse med VeriSigns instruktioner, hvis De fortsat ønsker at vise Gold-segl. VeriSign giver mindst tredive (30) dages skriftlig eller elektronisk varsel om kravet om, at De selv skal hoste Deres Gold-segl. Efter en sådan periode kan VeriSign ophøre med at vise Gold-segl på Deres vegne, og Segl-licensaftalen vil ophøre eller blive suspenderet, indtil det tidspunkt, hvor De selv hoster Gold-segl på Deres websted i overensstemmelse med VeriSigns instruktioner.

4. Erhvervelse af Seglet.

4.1 Gold-segl. For at erhverve og kunne vise Gold-segl skal De først ansøge om og erhverve Certifikatet i henhold til en separat tilmeldings- og ansøgningsproces. Når VeriSign har fuldført de påkrævede Autentificeringsprocedurer for Certifikatet, vil De få udstedt Deres Certifikat og opnå ret til at vise Deres Gold-segl i henhold til Segl-licensaftalen.

4.2 Silver-segl. Når VeriSign har fuldført de påkrævede Autentificeringsprocedurer for Silver-segl, behandler VeriSign Deres Ansøgning, og VeriSign vil meddele den tekniske kontaktperson, der er anført deri, om Deres Ansøgning kan godkendes eller er bleet afvist. Hvis Deres Certifikatansøgning godkendes, udsteder VeriSign et Silver-segl til Dem, som De kan anvende i henhold til Segl-licensaftalen. Når De modtager Deres Segl, skal De gennemgå oplysningerne i det, før det tages i brug, og straks underrette VeriSign om eventuelle fejl.

5. Immaterielle rettigheder. De anerkender, at VeriSign, VeriSigns leverandører og/eller VeriSigns licensgivere beholder alle immaterielle rettigheder ("Immaterielle Rettigheder") i og til ideer, koncepter, teknikker, opfindelser, processer eller forfatterskaber, som omfatter, er indarbejdet i eller praktiseres i forbindelse med Seglet, HTML-koden, Flash- og JavaScript-filer samt andre produkter eller tjenester, som VeriSign leverer i henhold til denne Aftale. De erhverver ikke nogen form for rettigheder til Seglet, software, dokumentation, varemærker, servicemærker, varenavne eller produktnavne.

6. Erklæringer og garantier.

6.1 Deres garantier. De garanterer over for VeriSign og alle, der med rimelighed handler i tillid til den indeholdte information i Ansøgningen og Deres Segl, følgende på tidspunktet for indsendelse af Ansøgningen og i Segl-licensaftalens løbetid: (a) at alle de oplysninger, De har indsendt i Ansøgningen, og De erklæringer, De har fremsat i Segl-licensaftalen, er korrekte, (b) uden at begrænse anvendelsen af det foranstående erklærer og garanterer De, at De er organisationen, og at De har ret til at anvende det domænenavn, der er nævnt i den Ansøgning, De har indsendt, (c) de oplysninger, De anførte i Ansøgningen (deriblandt e-mail-adresse), krænker ikke tredjeparters immaterielle rettigheder, og (d) De vil kun anvende Seglet i overensstemmelse med Segl-licensaftalen.

6.2 Web hostens erklæringer og garantier. Web hosten erklærer og garanterer over for VeriSign og alle, der handler i tillidt til dens kundes Segl, følgende: (a) at den har fornøden fuldmagt fra sin kunde til at indgå denne Segl-licensaftale på vegne af kunden, (b) den sørger for, at kunden overholder vilkårene og betingelserne i Segl-licensaftalen, (c) alle de kundeoplysninger, den anfører i Ansøgningen om et Segl, er nøjagtigt de oplysninger, en sådan kunde har oplyst, (d) alle oplysningerne i Ansøgningen om et Segl er nøjagtige og korrekte, (e) oplysningerne i en Ansøgning (herunder e-mail-adresse) krænker ikke en tredjeparts immaterielle rettigheder, (f) den vil kun anvende sin kundes Segl i henhold til denne Segl-licensaftale, og (g) den har sin kundes godkendelse til at levere kundeoplysninger til VeriSign i overensstemmelse med VeriSigns Retningslinjer for behandling af personoplysninger.

6.3 VeriSigns begrænsede garantier. VeriSign garanterer over for Dem, at følgende er gældende på tidspunktet for levering af Seglet: (a) VeriSign skabte ingen væsentlige vildledende oplysninger deri, og (b) VeriSign skabte ingen fejl i oplysningerne i Seglet som et resultat af manglende udvisning af rimelig omhu i forbindelse med oprettelsen af Seglet.

7. Ansvarsfraskrivelse for garantier og erstatningsansvar.

7.1 ANSVARSFRASKRIVELSE FOR GARANTIER. DE ACCEPTERER, AT DERES BRUG AF SEGLET UDELUKKENDE SKER FOR EGEN RISIKO. DE ACCEPTERER, AT ALLE SÅDANNE SEGL LEVERES, "SOM DE ER OG FORELIGGER", OG EFTER TILGÆNGELIGHED, UNDTAGEN SOM ELLERS BESKREVET I SEGL-LICENSAFTALEN. UNDTAGEN SOM ANGIVET I NÆRVÆRENDE SEGL-LICENSAFTALES PKT. 6.3 OG I DEN UDSTRÆKNING DET ER TILLADT I FORHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING, (I) FRASKRIVER VERISIGN SIG ALLE FORMER FOR GARANTIER, VILKÅR, BETINGELSER OG ERKLÆRINGER, HVAD ENTEN DE ER UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, SALGBARHED, EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, TILFREDSSTILLENDE KVALITET OG IKKE-KRÆNKELSE AF IMMATERIELLE RETTIGHEDER, (II) GIVER VERISIGN IKKE NOGEN GARANTI, VILKÅR, BETINGELSE ELLER ERKLÆRING OM, AT SEGLET VIL OPFYLDE DERES BEHOV, ELLER AT TJENESTEN VIL VÆRE UFORSTYRRET, RETTIDIG, SIKKER ELLER FEJLFRI, OG (III) GIVER VERISIGN IKKE NOGEN GARANTI, VILKÅR, BETINGELSE ELLER ERKLÆRING MED HENSYN TIL DE RESULTATER, DER KAN OPNÅS VED BRUG AF SEGLET, ELLER MED HENSYN TIL NØJAGTIGHEDEN ELLER PÅLIDELIGHEDEN AF OPLYSNINGER, DER INDHENTES VIA VERISIGN. INGEN RÅD ELLER OPLYSNINGER, UANSET OM DE FREMSTILLES MUNDTLIGT ELLER SKRIFTLIGT, SOM DE FÅR FRA VERISIGN ELLER VIA VERISIGN, UDGØR NOGEN FORM FOR GARANTI, SOM IKKE UDTRYKKELIGT ER FREMSTILLET HERI. DE MÅ IKKE BENYTTE OG ACCEPTERER, AT DE IKKE BENYTTER SÅDANNE OPLYSNINGER ELLER RÅD. I DEN UDSTRÆKNING AT JURISDIKTIONEN IKKE TILLADER, AT VISSE GARANTIER UDELADES, VIL VISSE AF DE OVENSTÅENDE UDELADELSER MULIGVIS IKKE VÆRE GÆLDENDE FOR DEM. VERISIGN ER IKKE ANSVARLIG FOR OG PÅTAGER SIG IKKE NOGET ANSVAR FOR PRODUKTER OG/ELLER TJENESTER, SOM DE KØBER HOS EN TREDJEPART.

7.2 ANSVARSBEGRÆNSNING. VERISIGN BEGRÆNSER IKKE SIT ANSVAR FOR SVIG ELLER DØDSFALD ELLER PERSONSKADE, SOM SKYLDES VIRKSOMHEDENS UAGTSOMHED. I HENHOLD TIL BESTEMMELSERNE I DETTE PUNKT 7.2 GÆLDER FØLGENDE: (A) VERISIGNS SAMLEDE ERSTATNINGSANSVAR OVER FOR PERSONER FOR FORDRINGER, TAB ELLER SKADER I FORBINDELSE MED, DELVIST ELLER I SIN HELHED, SEGL-LICENSAFTALEN ELLER ET SEGL, DET VÆRE SIG INDEN ELLER UDEN FOR KONTRAKT (HERUNDER UAGTSOMHED) ELLER ANDET, KAN UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER OVERSTIGE DET STØRSTE AF: (a) DET DOBBELTE AF DE SERVICEGEBYRER, DE HAR BETALT FOR (i) SILVER-SEGL ELLER (ii) ET CERTIFIKAT OG DETS GOLD-SEGL, ELLER (b) ET HUNDREDE TUSIND US-DOLLAR (USD 100.000), (B) VERISIGN HÆFTER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER FOR INDIREKTE SKADER ELLER FØLGESKADER ELLER FOR DRIFTS-, DATA- ELLER INDTÆGTSTAB ELLER TAB, SOM SKYLDES DRIFTSFORSTYRRELSE, OG (C) VERISIGN HÆFTER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER FOR SPECIELLE ELLER HÆNDELIGE SKADER ELLER SKADER, DER SKYLDES TILTRO TIL PRODUKTET, SELVOM VERISIGN ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER.

8. Skadesløsholdelse. De skal skadesløsholde VeriSign og VeriSigns direktører, direktionsmedlemmer, agenter, medarbejdere, leverandører, moderselskaber, associerede selskaber og datterselskaber (under ét benævnt de "Skadesløsholdte Parter") og skadesløsholde de Skadesløsholdte Parter for alle tab, omkostninger, erstatningskrav, udgifter og gebyrer (deriblandt advokatsalærer), som de Skadesløsholdte Parter pådrager sig i forbindelse med: (a) enhver misligholdelse fra Deres side af nogen garanti, vilkår, betingelse eller forpligtelse i henhold til Segl-licensaftalen (herunder, men ikke begrænset til, krænkelse af eventuelle Immaterielle Rettigheder), eller (b) Deres uautoriserede handlinger eller udeladelser i forbindelse med den uautoriserede anvendelse af Seglet (under ét benævnt "Betingelser for Skadesløsholdelse"). Ved tilstrækkeligt varsel skal De for egen regning forsvare alle fordringer, der rejses mod én eller flere af de Skadesløsholdte Parter, som opstår på grundlag af eller i forbindelse med en eller flere af Betingelserne for Skadesløsholdelse.

9. Ophør. Segl-licensaftalen er sammenfaldende med gyldigheden af det Certifikat, der gælder for den Server, hvor Seglet vises. Bestemmelserne i punkt 3.3, 4, 5, 7-8, 9 og 12-17 er gældende efter Aftalens ophør.

10. Ændringer af Segl-licensaftalen. Medmindre andet er anført i Segl-licensaftalen, accepterer De, at VeriSign i Segl-licensaftalens løbetid må: (a) revidere Segl-licensaftalens vilkår og betingelser og/eller (b) ændre dele af de tjenester, der leveres i henhold til Segl-licensaftalen, når som helst. Enhver sådan revision eller ændring er bindende og træder i kraft tredive (30) dage efter publicering af den reviderede Segl-licensaftale eller ændring af tjenesten eller tjenesterne på VeriSigns websted eller ved meddelelse til Dem pr. e-mail. De accepterer fra tid til anden at gennemgå VeriSigns websted, herunder den aktuelle version af Segl-licensaftalen, som findes på VeriSigns websted, så De er opmærksom på alle sådanne revisioner. Hvis De ikke accepterer eventuelle revisioner af Segl-licensaftalen, skal De straks ophøre med at bruge og vise Seglet. Ved fortsat at bruge og vise Deres Segl efter eventuelle revisioner af Segl-licensaftalen eller ændringer af tjenesten eller tjenesterne accepterer De at følge og være bundet af sådanne revisioner eller ændringer.

11. Retningslinjer for behandling af personoplysninger. VeriSign kan inkludere visse oplysninger i Deres Segl, som De giver VeriSign med henblik på inkludering i Seglet. Hvis De ønsker yderligere oplysninger om behandling af personlige data, kan De gennemgå VeriSigns Retningslinjer for behandling af personoplysninger, som kan findes på VeriSigns hjemmeside eller i Databasen.    

12. Force majeure. Undtagen i forbindelse med skadesløsholdelse skal ingen af parterne anses for at misligholde Aftalen og ej heller holde den anden part ansvarlig for et eventuelt ophør, en afbrydelse eller en forsinkelse i opfyldelsen af sine forpligtelser, som skyldes jordskælv, oversvømmelse, brand, storm, naturkatastrofe, force majeure, krig, væbnet konflikt, terroristhandling, industristrejke, lockout, boykot eller anden begivenhed, der er uden for partens rimelige kontrol, forudsat at den part, der påberåber sig dette punkt, (a) straks har givet den anden part skriftlig besked herom og i alle tilfælde inden for fem (5) dage efter opdagelsen deraf, og (b) skal tage alle rimelige forholdsregler efter omstændighederne for at afhjælpe virkningerne af denne force majeure-hændelse. Hvis en force majeure-hændelse beskrevet i dette punkt strækker sig over en periode på mere end tredive (30) dage i alt, kan den anden part straks opsige Segl-licensaftalen.

13. Vilkårenes uafhængighed.  De accepterer, at Segl-licensaftalens vilkår kan udskilles. Hvis et vilkår eller bestemmelse bliver anført som ugyldig eller ikke kan håndhæves, delvist eller i sin helhed, har dette vilkår eller denne bestemmelse ingen indflydelse på resten af Segl-licensaftalen. Segl-licensaftalen anses for at være ændret i det omfang, det er nødvendigt, for at Segl-licensaftalen kan håndhæves og være gyldig og i videst muligt omfang være i overensstemmelse med den gældende lovgivning og parternes oprindelige hensigt, og resten af vilkårene og bestemmelserne forbliver i kraft og har retsvirkning.

14. Gældende lovgivning og afgørelse af tvister.

14.1 Gældende lovgivning.  Parterne accepterer, at denne kontrakt indgås og håndhæves i Santa Clara County, Californien, USA. Segl-licensaftalen er underlagt lovgivningen i staten Californien, idet der ses bort fra international privatret. Parterne er indforstået med, at De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb ikke gælder for Segl-licensaftalen.

14.2 Afgørelse af tvister.  Før De beslutter at søge afgørelse af en tvist, der omhandler dele af denne Segl-licensaftale, skal De i det omfang, lovgivningen tillader det, underrette VeriSign og eventuelle andre parter i tvisten med henblik på at opnå en afgørelse af tvisten. Hvis tvisten ikke afgøres inden for tres (60) dage efter den første meddelelse, kan en part fortsætte i henhold til følgende:

(i) Når begge tvistens parter er bosiddende i Canada eller USA eller er en organisation, der er beliggende i eller driver virksomhed i Canada eller USA.  Alle sagsanlæg med henblik på at håndhæve nogen af Segl-licensaftalens bestemmelser, eller som måtte opstå i forbindelse med Segl-licensaftalen, skal anlægges ved den amerikanske District Court for Northern District of California eller Superior eller Municipal Court i og for County of Santa Clara, Californien, USA. Parterne anerkender, at sådanne domstole har enekompetence, og parterne anerkender sådanne domstoles enekompetence. Parterne giver endvidere afkald på enhver rettighed til en nævningesag i forbindelse med eventuelle sagsanlæg, der anlægges i forbindelse med Segl-licensaftalen.

(ii) Når en eller flere af tvistens parter ikke er bosiddende i Canada eller USA eller er en organisation, der ikke er beliggende i eller driver virksomhed i Canada eller USA. Alle tvister, der opstår i forbindelse med Segl-licensaftalen, skal afgøres af en eller flere voldgiftsmænd i henhold til Rules of Conciliation and Arbitration fra Det Internationale Handelskammer (ICC) med nødvendige ændringer for at afspejle bestemmelserne heri. Voldgiften skal finde sted i Geneve i Schweiz, og processen skal foregå på engelsk. Hvis der kun benyttes en enkelt voldgiftsmand, skal denne voldgiftsmand udpeges efter aftale mellem begge parterne. Hvis parterne ikke kan blive enige om en voldgiftsmand inden for en periode på femten (15) dage, skal ICC vælge en voldgiftsmand, som har kendskab til lovgivning om computersoftware, informationssikkerhed og kryptografi eller på anden vis har særlige kvalifikationer inden for området, f.eks. en advokat, en akademiker eller dommer inden for common law. Intet i Segl-licensaftalen forhindrer en part i at søge nedlæggelse af forbud (eller andet midlertidigt retsmiddel) fra en domstol, der har jurisdiktion over parterne og genstanden for denne tvist, i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte en af parternes navn, privat information, forretningshemmeligheder, knowhow eller andre immaterielle rettigheder.

15. Uoverdragelighed.   Medmindre andet er anført heri, kan Deres rettigheder i henhold til Segl-licensaftalen ikke overdrages eller overføres. Ethvert forsøg fra Deres kreditorers side på at få en andel i Deres rettigheder i henhold til Segl-licensaftalen, det være sig ved beslaglæggelse, afgift, udlæg eller på anden vis, betyder, at Segl-licensaftalen kan anses som værende misligholdt og kan ophæves efter VeriSigns ønske.

16. Meddelelser.  Hvis De er kunde hos VeriSign, Inc., skal alle meddelelser, fordringer eller anmodninger i forbindelse med Segl-licensaftalen fremsættes skriftligt til VeriSign på: Att.: General Counsel, VeriSign, Inc., 487 E. Middlefield Road, Mountain View, Californien, USA 94043. Telefon: 1-650-426-3400.

Hvis De er kunde hos VeriSign Spain, skal alle meddelelser, fordringer eller anmodninger til VeriSign i forbindelse med Segl-licensaftalen fremsættes skriftligt til: VeriSign Spain, S.L., Serrano 240, 5th Floor, Madrid, Spanien 28016, samt en kopi til: Att.: General Counsel, VeriSign, Inc., 487 E. Middlefield Road, Mountain View, Californien, USA 94043. Telefon: +34 91-344-0586.

Hvis De er kunde hos VeriSign UK, skal alle meddelelser, fordringer eller anmodninger til VeriSign i forbindelse med Segl-licensaftalen fremsættes skriftligt til: VeriSign UK Limited, St. James House, 13 Kensington Square, London W8 5HD, England, samt en kopi til: Att.: General Counsel, VeriSign, Inc., 487 E. Middlefield Road, Mountain View, Californien, USA 94043. Telefon: 1-650-426-3400.

Hvis De er kunde hos VeriSign France, skal alle meddelelser, fordringer eller anmodninger til VeriSign i forbindelse med Segl-licensaftalen fremsættes skriftligt til: VeriSign France SA, 2229, route des Crêtes, 06560 Valbonne, Sophia Antipolis, Frankrig, samt en kopi til: Att.: General Counsel, VeriSign, Inc., 487 E. Middlefield Road, Mountain View, Californien, USA 94043. Telefon: 1-650-426-3400.

Hvis De er kunde hos VeriSign Germany, skal alle meddelelser, fordringer eller anmodninger til VeriSign i forbindelse med Segl-licensaftalen fremsættes skriftligt til: VeriSign Deutschland GmbH, Tempelhofer Ufer 37, 10963 Berlin, Tyskland, samt en kopi til: Att.: General Counsel, VeriSign, Inc., 487 E. Middlefield Road, Mountain View, Californien, USA 94043. Telefon: +49 (0)30-269-32-0.

Hvis De er kunde hos VeriSign Denmark, skal alle meddelelser, fordringer eller anmodninger til VeriSign i forbindelse med Segl-licensaftalen fremsættes skriftligt til: VeriSign Denmark ApS, c/o Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5, DK-2100 København Ø, Danmark, Att.: Torben Waage, samt en kopi til: Att.: General Counsel, VeriSign, Inc., 487 E. Middlefield Road, Mountain View, Californien, USA 94043. Telefon: 1-650-426-3400.

17. Den fuldstændige aftale.  Segl-licensaftalen og, hvis De er Web host, Deres Web host aftale med VeriSign udgør hele forståelsen og aftalen mellem VeriSign og Dem angående de påtænkte transaktioner og erstatter alle hidtidige eller nuværende mundtlige eller skriftlige erklæringer, forståelser, aftaler eller kommunikation mellem VeriSign og Dem angående Aftalens genstand. Ingen af parterne påberåber sig garantier, erklæringer, forsikringer eller tilskyndelser, der ikke udtrykkeligt er anført heri, og ingen af parterne hæfter for en erklæring eller anden forsikring, som ikke udtrykkeligt er beskrevet heri, medmindre den er fremsat svigagtigt. Overskrifterne er alene indsat af referencehensyn og er ikke beregnet som en del af eller til at have indvirkning på Segl-licensaftalens betydning. Vilkår og betingelser i købsordrer, som ikke er omfattet af Segl-licensaftalen, eller som er i konflikt med Segl-licensaftalen, er ikke gældende mellem parterne.

VeriSign®-Licensaftale for Secure Site-segl version 2.6