VeriSign hædret med SC Magazines Excellence Award 2008 som årets bedste sikkerhedsfirma
Panel bestående af informationssikkerhedseksperter tildeler pris ved årlig galla
San Francisco, Californien, den 9. april 2008 - I går blev VeriSign, Inc. (NASDAQ: VRSN), den sikre leverandør af infrastrukturtjenester på internettet til netværksverdenen, hædret med SC Magazines Excellence Award 2008 som årets bedste sikkerhedsfirma. Meddelelsen om anerkendelsen af VeriSign for en fremragende præstation inden for it-sikkerhed blev offentliggjort på SC Magazines eksklusive prisuddelingsgalla, som blev holdt sammen med den årlige RSA-konference.
"Vi er beæret over at blive hædret af SC Magazine med denne ansete pris," sagde Bill Roper, administrerende direktør hos VeriSign. "Hos VeriSign har vi fornyet fokus på levering af tjenester, der udnytter vores kernekompetencer – skalering og tillid – optimalt, så vi kan levere en sikker internetoplevelse til både virksomheder og forbrugere".
VeriSign og andre vindere af SC Magazines Excellence Award 2008 blev bedømt af et dommerpanel bestående af 17 førende sikkerhedschefer fra større aktieselskaber og store organisationer i den offentlige sektor. Priserne fokuserer på og fremviser de bedste løsninger, tjenester og eksperter, samtidig med at den anerkender præstationer og teknisk dygtighed inden for it-sikkerhedsbranchen. Med mere end 600 indsendte tilmeldinger i tredive kategorier har SC Magazine Awards 2008 vist sig at være det mest konkurrenceprægede i prisuddelingens elleve år lange historie.
"VeriSign er en af branchens førende skikkelser," sagde SC Magazines redaktør Illena Armstrong. "Idet vi bevæger os ind i 2008 har vores dommere anerkendt, at virksomheder som VeriSign hjælper dem med at imødekomme de sikkerhedsudfordringer, der opstår."
Yderligere oplysninger og en detaljeret liste over kategorier og vindere kan ses på www.scmagazineus.com/awards.
Om SC Magazine
SC Magazine leverer dybdegående og objektiv information til it-sikkerhedseksperter gennem rettidige nyheder, omfattende analyser, avancerede funktioner, bidrag fra "thought leaders" samt den bedste og mest omfattende samling af produktanmeldelser i branchen. Ved at tilbyde et samlet overblik over it-sikkerheden gennem uafhængige test af produkter og gennemresearchet redaktionelt indhold, som indeholder den kontekstuelle baggrund for, hvordan disse it-sikkerhedsværktøjer tager fat om de større krav, der stilles til virksomheder i dag, gør SC Magazine det muligt for it-sikkerhedseksperter at tage de rette sikkerhedsbeslutninger for deres virksomheder. Varemærkets portefølje omfatter SC Magazine Awards, SC Directory, SC Magazine Newswire og SC Magazine IT Security Executives Forums.
Om VeriSign
VeriSign, Inc. (NASDAQ: VRSN) er en sikker leverandør af infrastruktur på internettet til netværksverdenen. Milliarder af gange hver dag hjælper VeriSign virksomheder og forbrugere over hele verden, så de kan kommunikere og handle sikkert. Yderligere nyheder og oplysninger om virksomheden findes på www.VeriSign.dk.
Kontaktpersoner
Medieafdelingen: Christina Rohall, crohall@verisign.com,
+1 650-426-521
Investorafdelingen: Nancy Fazioli, nfazioli@verisign.com,
+1 650-426-5146
Erklæringer i denne meddelelse ud over historiske data og oplysninger er fremadrettede erklæringer i den betydning, der er defineret i paragraf 27A i Securities Act fra 1933 og paragraf 21E i Securities Exchange Act fra 1934. Disse erklæringer omhandler risici og usikkerheder, der kan betyde, at VeriSigns faktiske resultater adskiller sig væsentligt fra dem, der er angivet eller underforstået i sådanne fremadrettede erklæringer. De potentielle risici og usikkerheder omfatter bl.a. usikkerhed med hensyn til fremtidig indtjening, fremtidige forrentningsmuligheder og potentielle udsving i kvartalsresultater forårsaget af sådanne faktorer som VeriSigns manglende evne til at udvikle og markedsføre nye produkter og tjenester samt kundernes accept af eventuelle nye produkter og tjenester, herunder VeriSigns tjenester til identitetsbeskyttelse, risikoen for, at VeriSigns annoncerede nye tjenester ikke fører til flere kunder, øget overskud eller indtjening, samt øget konkurrence og pristryk. Yderligere oplysninger om potentielle faktorer, der kan påvirke virksomhedens driftsresultater og økonomiske resultater, kan findes i de dokumenter, som VeriSign har sendt til det amerikanske børstilsyn, Securities and Exchange Commission, herunder virksomhedens årsberetning på formular 10-K for det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2007, og kvartalsrapporter på formular 10-Q. VeriSign påtager sig intet ansvar for opdatering af de fremadrettede erklæringer efter datoen for udsendelsen af denne pressemeddelelse.
© 2008 VeriSign Denmark ApS. Alle rettigheder forbeholdes. VeriSign, VeriSign-logoet, cirklen med flueben og andre varemærker, servicemærker og design er registrerede eller ikke-registrerede varemærker, der tilhører VeriSign og dets datterselskaber i U.S.A. og i andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.

Websteder på verdensplan

