 |
 |
Nyhedscenter |
 |
|
VeriSigns bestyrelse udnævner ny adm. direktør og ny bestyrelsesformand
Stratton D. Sclavos forlader posten som administrerende direktør og
som bestyrelsesmedlem
Hovedaktiviteterne vil fortsat rapportere til direktørerne Mark McLaughlin,
John Donovan, Aristotle Balogh og Bob Korzeniewski
MOUNTAIN VIEW, CA – 29. maj 2007 – VeriSign, Inc. (Nasdaq:
VRSN), den førende leverandør af digital infrastruktur til den netværksforbundne
verden, meddelte i dag, at virksomhedens bestyrelse har udnævnt William
A. Roper, Jr. til formand for direktionen og administrerende direktør.
Han har fungeret som bestyrelsens ledende eksterne bestyrelsesmedlem
og erstatter Stratton D. Sclavos, som har opsagt sin stilling hos virksomheden.
Bestyrelsen udnævnte desuden Edward A. Mueller til bestyrelsesformand.
Roper, der har fungeret som bestyrelsesmedlem for
VeriSign siden november 2003, bliver fuldtidsansat hos VeriSign. Han
har senest fungeret som direktør for Science Applications International
Corporation (NYSE: SAI), en virksomhed inden for diversificerede teknologitjenester.
Han fungerede også som økonomidirektør hos SAIC fra 1990 til 2000 og
indtog en lederrolle hos Network Solutions fra virksomheden blev opkøbt
af SAIC i 1995 og indtil fusionen med VeriSign i 2000. Network Solutions
omfattede den domæneregistreringsforretning, som er central for VeriSigns
forretning.
"VeriSign er en virksomhed, der nyder stor respekt,
og som har en attraktiv forretningsmodel og førende positioner på voksende
markeder. Bestyrelsen forbliver forpligtet på vores strategi og glæder
sig over de hurtige resultater af det omstruktureringsprogram, som vi
påbegyndte i år", udtaler Roper. "Jeg ser frem til sammen
med VeriSigns ledelsesteam at arbejde på at udnytte virksomhedens vækstmuligheder,
samtidig med at vi sikrer det stærkest mulige fokus på ledelsesdisciplin
og ledelsesgennemførelse."
Virksomhedens hovedaktiviteter vil fortsat rapportere
til:
- Mark D. McLaughlin,
direktør for Produkter, Marketing og Kundeservice. Han har ansvaret
for VeriSigns produktstrategi, produktstyring, produktudvikling, koncern-
og produktmarketing samt kundeservice. Siden han kom til VeriSign i
2000 har han fungeret som direktør og administrerende direktør for Information
Services Division; direktør, stedfortræder for den administrerende direktør,
Registry Services; direktør, Corporate Business Development og direktør,
administrerende direktør, Payment Services.
- John Donovan, direktør
for Global Sales and Services, som har ansvaret for VeriSigns globale
salgs- og rådgivningsorganisation. Han kom til VeriSign, da virksomheden
i 2006 købte inCode Wireless, hvor han var bestyrelsesformand og administrerende
direktør. Han har tidligere fungeret som partner hos Deloitte Consulting
og som chef for telekommunikation hos Americas Industry Practice.
- Aristotle Balogh,
teknologidirektør og chef for Global Product Development, som styrer
alle områder inden for produktudvikling og teknologiudvikling. Balogh
har tidligere fungeret som direktør for Operations and Infrastructure
og som direktør for Engineering hos VeriSign Global Registry Service.
Inden Balogh kom til VeriSign, har han varetaget en række ledelsesfunktioner
og tekniske funktioner hos SRA Corporation, UPS’ Roadnet Technologies
og Westinghouse Electric Corporation.
- Bob Korzeniewski,
direktør for Corporate Development, som har ansvaret for at sikre en
sammenhængende strategi og et sammenhængende fokus for investeringer
og fusions- og opkøbsaktiviteter. Under hans ledelse har virksomheden
gennemført ca. 40 opkøb og udvidet sine strategiske relationer til centrale
teknologipartnere. Han fungerede som økonomidirektør hos Network Solutions
fra 1996 og indtil virksomhedens fusion med VeriSign i 2000.
Mr. Mueller, der blev medlem af VeriSigns bestyrelse
i marts 2005, er tidligere administrerende direktør for specialdetailhandelsvirksomheden
Williams-Sonoma. I 1968 kom han til SBC Communications (i dag AT&T)
og fungerede som direktør for en række divisioner, herunder Ameritech
fra 2000 til 2002, SBC International Operations fra 1999 til 2000, Pacific
Bell fra 1997 til 1999 og Southwestern Bell Telephone Company fra 1994
til 1997.
"Vi takker Stratton Sclavos for alt, hvad han
har gjort for VeriSign", udtalte Mueller. "I løbet af de sidste
12 år har han bidraget til at etablere VeriSign som en global virksomhed,
som millioner af forbrugere og virksomheder har nytte af hver dag, når
de anvender verdens tale- og datanetværk. Vi ønsker ham fortsat succes
i fremtiden."
"Jeg vil gerne takke medarbejderne hos VeriSign
for deres støtte og bidrag gennem de sidste 12 år. Jeg er stolt over
min rolle i opbygningen af VeriSign til at blive den fremragende virksomhed,
den er i dag, og jeg ønsker mine samarbejdspartnere held og lykke i
de kommende år", udtaler Sclavos.
Som tidligere offentliggjort er den undersøgelse af
virksomhedens hidtidige praksis for tildeling af aktieoptioner, som
foretages af en ad hoc-gruppe af uafhængige medlemmer af VeriSigns bestyrelse,
i alt væsentligt gennemført. Undersøgelsen fandt ikke nogen bevidste
ulovligheder foretaget af nogen af de nuværende medlemmer af topledelsen,
herunder Sclavos.
VeriSigns Analyst Day i 2007, som tidligere har været
fastsat til den 6. juni i VeriSigns hovedsæde i Mountain View, Californien,
er blevet udsat til en senere dato.
Dagens telefonkonference
VeriSign afholder en live telefonkonference i dag
klokken 5.30 (PDT), hvor Roper og Mueller præsenteres. Man får adgang
til konferencen ved at ringe direkte til (800) 819-9193 (USA) eller
+1-913-981-4911 (internationalt). En live webcast (kun lyd) samt en
optagelse vil også være tilgængelig på http://investor.verisign.com.
En optagelse af denne konference vil være tilgængelig på (888) 203-1112
eller +1-719-457-0820 (kodeord: 6114819) fra klokken 7.00 (PDT) den
29. maj og til og med den 1. juni. Denne pressemeddelelse er tilgængelig
i området Investor Relations på VeriSigns websted på http://investor.verisign.com.
Om VeriSign
VeriSign, Inc. (Nasdaq: VRSN) tilbyder digitale infrastrukturtjenester,
der muliggør og beskytter milliarder af interaktioner hver dag over
hele verdens tale, video- og datanetværk. Yderligere nyheder og oplysninger
om firmaet kan findes på http://www.verisign.dk.
VRSNF
Kontaktpersoner:
Investorrelationer: Ken Bond, kbond@verisign.com,
+1-650-426-3744
Medierelationer: Caroline Japic, cjapic@verisign.com,
+1-650-224-4150
Erklæringer i denne meddelelse udgår med undtagelse
af historiske data og oplysninger redegørelser for den fremtidige udvikling
inden for rammerne af betydningen af afsnit 27A i loven om værdipapirer
fra 1933 og afsnit 21E i loven om udveksling af værdipapirer fra 1934.
Disse erklæringer involverer risici og uvished, der kan få VeriSigns
aktuelle resultater til være væsentligt forskellige fra dem, der er
angivet eller antydet i sådanne redegørelser om den fremtidige udvikling.
De potentielle risici og uvisheder omfatter blandt andet risici forbundet
med Mr. Sclavos’ opsigelse og det annoncerede ledelsesskift, uvisheden
vedrørende VeriSigns evne til at realisere potentielle vækstmuligheder,
det faktum, at Securities and Exchange Commissions undersøgelse og genfremsættelsen
af regnskabsmeddelelser fra VeriSign vedrørende virksomhedens hidtidige
praksis for tildeling af aktieoptioner er igangværende, og at yderligere
forhold kan komme til som følge heraf, risici vedrørende VeriSigns evne
til at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere i lyset af ledelsesændringerne,
uvisheder vedrørende, om VeriSign vil være i stand til at gennemføre
sit omstruktureringsprogram, og uvisheder vedrørende, om VeriSign vil
opnå nogen økonomiske gevinster eller andre gevinster som følge af den
foreslåede omstrukturering, samt risici vedrørende den mulige afnotering
af virksomhedens aktier fra Nasdaq Global Market. Yderligere oplysninger
om potentielle faktorer, der kan påvirke firmaets forretningsmæssige
og finansielle resultater, er beskrevet i VeriSigns arkiver med værdipapir-
og vekselkommission, inklusive firmaets årsregnskab på formular 10-K
for året, der sluttede d. 31.december 2005, kvartalsrapporter på formular
10-Q og aktuelle rapporter på formular 8-K. VeriSign påtager sig ingen
forpligtelse til at opdatere nogen redegørelser om den fremtidige udvikling
efter pressemeddelelsens dato.
|
|