 |
 |
Nyhedscenter |
 |
|
Gartner udnævner VeriSign til førende i Magic Quadrant
VeriSign placeret i Leaders Quadrant for anden halvdel af 2005 Managed
Security Services Provider Magic Quadrant
MOUNTAIN VIEW, Californien, 23. januar, 2006 – VeriSign, Inc.,
(NASDAQ: VRSN), der er den førende leverandør af intelligente infrastrukturtjenester
til internettet og telekommunikationsnetværk, meddelte i dag, at Gartner,
Inc. har placeret dem i Leaders Quadrant i 2H05 North America Managed
Security Services Providers (MSSP) Magic Quadrant (Magic Quadrant for
MSSP i Nordamerika for anden halvdel af 2005). En komplet kopi af rapporten
kan findes på: http://www.verisign.dk/dm/gartner-mssp
"Vi er glade for, at Gartner har placeret os
i "den førende kvadrant" (Leaders Quadrant). Vi føler, at
denne rapport bekræfter, hvad vores kunder, partnere og potentielle
kunder fortæller os – at VeriSign har de mennesker, de processer, den
teknologi og intelligens, der skal til for at hjælpe virksomheder til
at reagere bedre på oplysninger om sikkerhedstrusler og håndtere deres
risici", siger Chris Babel, der er vicedirektør for Managed Security
Services, VeriSign. "Vores leverandørneutrale tjenester, fremgangsmåde,
teknologi og intelligens placerer VeriSign i en overordentlig god position,
når det drejer sig om at hjælpe virksomheder af alle størrelser. Endvidere
udvider tilføjelsen af VeriSign iDefense Security Intelligence-teamet
vores evne til at forsyne kunderne med proaktiv sikkerhedsintelligens,
der hjælper med til at beskytte dem mod ondsindede aktiviteter."
"Magic Quadrant for Managed Security Services
Providers, North America, 2H05", der blev udsendt den 30. december
2005, bedømte MSSP'erne ud fra deres helhedssyn og funktionalitet. Ifølge
Gartner er "Magic Quadrant Leaders" leverandører, der klarer
sig godt i dag, har en tydelig vision om, hvor markedet er på vej hen,
og som aktivt opbygger kompetencer for at bevare deres førerposition
på markedet.
"Dole valgte VeriSign som leverandør af Managed
Security Services (administrerede sikkerhedstjenester) pga. deres evne
til at levere problemfri tjenester med næsten 100% oppetid og mulighed
for proaktivt at opdage sårbarheder og ondsindet aktivitet, der kan
udgøre en trussel mod vores netværk og kundedata", sagde Frans
Nio, direktør, Global Information Security, Dole Food Company. "VeriSigns
24/7-administration og overvågning, som udføres af sikkerhedseksperter,
sikkerhedsintelligens i realtid og en global infrastruktur, giver os
mulighed for at levere tjenester til vores kunder uden bekymring for
kompromittering af sikkerheden."
Om Magic Quadrant
Magic Quadrant er copyrightbeskyttet den 30. december 2005 af Gartner,
Inc. og genbruges med tilladelse. Magic Quadrant er en grafisk visning
af en markedsplads på og i en bestemt tidsperiode. Den afbilder Gartners
analyse af, hvordan bestemte leverandører kan måles på baggrund af bestemte
kriterier for dette marked, som defineret af Gartner. Gartner støtter
ikke nogen leverandør, noget produkt eller nogen tjeneste, der er afbildet
i Magic Quadrant, og de anbefaler heller ikke brugere af teknologien
kun at vælge de leverandører, der er placeret i "Leaders"
Quadrant. Magic Quadrant er kun tænkt som et undersøgelsesværktøj, og
det er ikke meningen, det skal være en specifik handlingsvejledning.
Gartner fraskriver sig alle garantier, udtrykkelige eller underforståede,
med hensyn til denne undersøgelse, herunder eventuelle garantier for
salgbarhed eller egnethed til et bestemt formål.
Om VeriSign
VeriSign, Inc. (Nasdaq: VRSN), tilbyder intelligente infrastrukturtjenester,
der muliggør og beskytter milliarder af interaktioner hver dag over
hele verdens stemme- og datanetværk. Yderligere nyheder og oplysninger
om firmaet findes på www.verisign.dk.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
VeriSign Media Relations: Brendan P. Lewis, brlewis@verisign.com,
+1 650-426-4470
VeriSign Investor Relations: Tom McCallum, tmccallum@verisign.com,
+1 650-426-3744
Erklæringer
i denne meddelelse, andre end historiske data og oplysninger, udgør
redegørelser for den fremtidige udvikling inden for betydningen af afsnit
27A i loven om værdipapirer fra 1933 og afsnit 21E i loven om udveksling
af værdipapirer fra 1934. Disse erklæringer involverer risici og uvished,
der kan få VeriSigns aktuelle resultater til at være materielt forskellige
fra dem, der er angivet eller antydet af sådanne redegørelser om den
fremtidige udvikling. Eventuelle farer og usikkerheder omfatter bl.a.
usikkerheden i fremtidige indtægter og rentabiliteten og eventuelle
variationer i de kvartalsvise driftsresultater forårsaget af sådanne
faktorer som risikoen for, at VeriSigns bekendtgjorte strategiske forhold
ikke fører til flere produkter, tjenester, kunder, øget indtjening eller
øgede indtægter, øget konkurrence- og pristryk. Yderligere oplysninger
om potentielle faktorer, der kan påvirke firmaets forretningsmæssige
og finansielle resultater, er beskrevet i VeriSigns arkiver med værdipapir-
og vekselkommission, inklusiv firmaets årsrapport på formular 10-K for
året, der sluttede den 31.12.04 og kvartalsrapporter på formular 10-Q.
VeriSign påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere nogen redegørelser
om den fremtidige udvikling efter datoen for udsendelsen af denne pressemeddelelse.
#
# #
|
|