 |
 |
Om VeriSign |
 |
|
VeriSign køber SSL-kundekontrakter fra EuroTrust
Med denne erhvervelse styrker VeriSign sin indsats inden for direkte
salg på det nordiske marked
MOUNTAIN VIEW, CA. — 2. marts 2004 - VeriSign, Inc. (Nasdaq:VRSN),
som er den førende udbyder af kritiske infrastrukturtjenester til internettet
og telekommunikationsnetværk, meddelte i dag, at virksomheden har indgået
en endelig aftale om at købe SSL-kundeaftaler fra EuroTrust PKI A/S,
der er en afdeling under EuroTrust A/S (Nasdaq ADS: EURO), som videresælger
VeriSign-tjenester i Østrig, Schweiz, Finland, Norge, Sverige og Danmark.
Når handlen afsluttes, vil VeriSign opnå mulighed for direkte salg i
Norden, og virksomhedens ekspansion i Europa vil blive styrket via hovedkvarteret
i Geneve og kontorer i Berlin og London.
I henhold til aftalens vilkår vil VeriSign
betale EuroTrust A/S USD 8,5 millioner kontant og vil påtage sig de
kontraktmæssige forpligtelser for EuroTrust PKI A/S's SSL-kontrakter.
Som en betingelse for at indgå handlen sælger VeriSign hele sin andel
i EuroTrust for ca. USD 2 millioner til fastlagte tredjeparter. Handlens
forventes afsluttes ved udgangen af andet kvartal 2004. VeriSign forventer
at beskæftige ca. 18 nye medarbejdere og vil leje en del af de lokaler,
der p.t. huser disse medarbejdere.:
Om VeriSign
VeriSign, Inc. (Nasdaq: VRSN) leverer tjenester
til kritiske infrastrukturer, som gør internettet og telekommunikationsnetværkene
mere intelligente, pålidelige og sikre. Hver eneste dag hjælper VeriSign
tusindvis af virksomheder og millioner af private forbrugere med at
oprette forbindelse, kommunikere og gøre forretninger på en tryg måde.
Du kan finde yderligere nyheder og oplysninger om virksomheden på http://www.verisign.com.
Om EuroTrust A/S:
EuroTrust (Nasdaq ADS: EURO) er p.t. den førende
udbyder af en række sikkerhedsprodukter og -tjenester i Skandinavien
og på andre vesteuropæiske markeder, herunder sikker kommunikation,
sikre servere, onsite-løsninger, registrering af virus, gennemtrængning
af sikre systemer og testning samt sikring af tjenester til ekstern
assistance. EuroTrust ejer også en medievirksomhed i Skandinavien og
driver desuden Skandinaviens største medieproduktionsselskab.
Yderligere oplysninger fås hos:
VeriSign medier: Brendan P. Lewis, brlewis@verisign.com,
+1-650-426-4470 VeriSign investorforhold: Kathleen Bare, kbare@verisign.com,
+1 650-426-3241.
Erklæringer i denne meddelelse ud over historiske
data og information er fremadskuende erklæringer i den betydning, der
er defineret i paragraf 27A i Securities Act fra 1933 og paragraf 21E
i Securities Exchange Act fra 1934. Disse erklæringer omhandler risici
og usikkerheder, der kan betyde, at VeriSigns faktiske resultater adskiller
sig væsentligt fra dem, der er angivet eller underforstået i sådanne
fremadskuende erklæringer. De potentielle risici og usikkerheder omfatter
bl.a. VeriSigns manglende evne til med held at markedsføre tjenesterne
samt kundernes accept af de tjenester, VeriSign leverer, risikoen for,
at forventede indtægter fra betjening af kunder ikke vil blive til virkelighed,
og at vi pådrager os uventede omkostninger i forbindelse med integrering
af aktiverne. Yderligere oplysninger om potentielle faktorer, der kan
påvirke virksomhedens driftsresultater og økonomiske resultater, kan
findes i de papirer, VeriSign har indgivet til det amerikanske børstilsyn,
Securities and Exchange Commission, herunder virksomhedens årsberetning
på formular 10-K for det regnskabsår, der sluttede den 31. december
2002, og kvartalsrapporter på formular 10-Q. VeriSign påtager sig intet
ansvar for opdatering af de fremadskuende erklæringer efter datoen for
udsendelse af denne pressemeddelelse.
|
|